Næste ryk vil du med?
Mænd, som bliver indkaldt til Forsvarets Dag (session), kan søge om at aftjene værnepligten i Beredskabsstyrelsen. Hvis du bliver erklæret egnet eller begrænset egnet på session, har du mulighed for at komme ind i redningsberedskabet. Du kan også søge ind i Beredskabsstyrelsen, hvis du trækker frinummer.
Kvinder kan blive ansat som værnepligtige i Beredskabsstyrelsen på samme vilkår som mænd. Det foregår på følgende måde:
Du bestiller materiale og ansøgningsskema ved at bruge Bestillingslisten under 'Mere info' eller ved at kontakte Beredskabsstyrelsen.
Hvis vi vurderer, at du umiddelbart er egnet, bliver du indkaldt til Forsvarets Dag, hvor du får information om muligheden for uddannelse i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen.
Hvis du bliver erklæret egnet eller begrænset egnet ved prøven på Forsvarets Dag, tager Beredskabsstyrelsen stilling til, om du skal ansættes.

